Vi hjælper dig med at finde din lejebolig i Aars

bOLIG HIMMERLAND

Med en lejebolig i Aars får du kort afstand til lokale butikker, restauranter og skoler

Bor du til leje i Aars, får du det bedste af begge verdener med både byliv og natur inden for rækkevidde. I Aars bymidte møder du et hyggeligt handelsstrøg med alle de gængse butikker, du kan få brug for. Inklusive dagligvarebutikker, specialbutikker, cafeer og restauranter. 

For familien i Aars er børnene dækket ind lokalt. Fra børnene er helt små, til de er færdige med ungdomsuddannelsen, finder du i Aars mange gode daginstitutioner, folkeskoler og ungdomsuddannelser. Efter folkeskolen kan de unge vælge en gymnasial uddannelse eller tage en erhvervsuddannelse på HEG. Alt sammen i gåafstand fra centrum af Aars by.

Foreningslivet i Aars og Vesthimmerland tilbyder fritidsaktiviteter for alle aldre og aktivitetsniveauer

Er du til sport og fysisk aktivitet som f.eks. cykling, håndbold, fodbold, gymnastik, fitness, svømning eller badminton, er der rig mulighed for at deltage i sjove og udfordrende aktiviteter og holdtræninger i de lokale foreninger i og omkring Aars. 

Med det brede udvalg af fritidsaktiviteter kan du nemt blive en del af nye fællesskaber, som tæller alt fra spejdergrupper, onlinegaming, golfklubber, bankospil og meget mere! På kommunens hjemmeside kan du danne dig et overblik over de forskellige foreninger i Vesthimmerlands kommune >>

Kunst, kultur og naturen omkring Aars byder på oplevelser for både store og små

Med en bolig i Aars har du altid kort afstand til skønne naturoplevelser for hele familien. Du kan bl.a. gå eller cykle en tur  langs Himmerlandsstien, som er den 79 km lange sti, der er anlagt på den nedlagte banestrækning mellem Viborg og Løgstør. Her kan du opleve Vesthimmerland som vandrer, cyklist eller rytter. Himmerlandsstien passerer en række stationsbyer som f.eks. Østrup, Aalestrup, Hornum, Vindblæs og Muslingebyen Løgstør.

Midt i Aars finder du Aars Lystanlæg, som er en hyggelig grøn oase midt i byen.

Når du er på udkig efter naturoplevelser i Aars og Vesthimmerland, kan du med fordel slå et smut forbi Naturekspeditionen, hvor medarbejdere fra Vesthimmerlands kommune deler ud af deres viden om naturen og inspirerer til brug af naturen. På Naturekspeditionens hjemmeside finder du bl.a. tips til gode naturoplevelser i Vesthimmerland, og du kan også læse mere om Himmerlandsstien, downloade kort m.m.

I Aars finder du flere unikke byggerier som f.eks. ALFA Vesthimmerlands Musikhus, der er tegnet efter ide af Per Kirkeby. Hos Destination Himmerland kan du læse mere om de mange spændende aktiviteter og seværdigheder i og omkring Aars >>

Bolig Himmerland - Vi hjælper dig med at finde din næste lejebolig i Aars

God infrastruktur og kort afstand til motorvejen, hvad enten du arbejder nord eller syd for Aars

Med omfartsvejen omkring Aars er du hurtigt i Farsø, og arbejder du syd for Aars har du kun ca. 12 minutters kørsel til motorvejen ved Haverslev. Tilsvarende har du ca. 15 minutters kørsel til motorvejen mod Aalborg.

Fra busterminalen i Aars kan du nemt komme til de øvrige byer i kommunen og til andre byer som f.eks. Hobro, Nibe, Viborg og Aalborg. 

Lad Bolig Himmerland hjælpe dig med at finde din næste lejebolig i Aars

Som dit lokale boligselskab i Aars kan vi hjælpe dig med at finde din næste bolig. Hvad enten du er på udkig efter en familievenlig lejlighed i Aars med 3 eller 4 værelser, er på udkig efter et rækkehus eller et hus til leje i Aars, kan vi hjælpe dig. 

Vi opkøber jævnligt ejendomme og opfører nye boliger i Aars eller opkøber og istandsætter lejeboliger. Du kan bl.a. komme på venteliste til åbning af Himmerlandsoasen, som er vores igangværende projekt, hvor vi arbejder på at opføre nye, moderne seniorboliger i Aars >>

Tøv ikke med at kontakte os eller skrive dig på vores interesseliste. Vi får løbende ledige lejeboliger i Aars og huse til leje i Aars, som kan matche dine ønsker til din næste bolig.

Compare